NØRUP KIRKE                

KORT HISTORISK RIDS

Nørup kirke er som de fleste af vore landsbykirker opført i romansk tid.
Men senere ændringer og tilbygninger har bevirket, at den i dag står som noget ret enestående, både hvad ydre angår og især i inventaret.
Kirkens historie må ses i relation til det nærliggende slot Engelsholm, hvortil den har hørt fra 1586 og indtil 1935.
 
 

ENGELSHOLM
Engelsholm har været ejet af adskillige kendte adelsslægter, hvoraf flere har sat deres præg på kirken.

I middelalderen fik kirken tårn med krydshvælvet underrum og spidsbue ind mod skibet.
Fra 1572 var kirken og Engelsholm ejet af Erik Lange, der siden blev gift med Sofie Brahe, en søster til den kendte Tycho Brahe på Hveen. Erik Lange brugte meget af sin tid på alkymi og astrologi. Gården blev forsømt, hvorved han kom i økonomisk uføre og måtte forlade den.
Engelsholm blev overtaget af hans svoger Knud Brahe, gift med Eriks søster Margrethe Lange. Erik Lange og Sofie Brahe måtte gå i landflygtighed.
Knud Brahe opførte det nuværende Engelsholm år 1593.
Efter hans død i 1615 lod hans enke Margrethe Lange koret hvælve og opførte kapellet ved koret i 1621. Det ses på en indmuret tavle i kapellet; inskriptionen slutter med ordet "og", så hun havde åbenbart flere planer, som dog ikke blev realiseret, idet hun døde 1622.
Både hun og Knud Brahe er begravet i krypten under kapellet. Deres initialer er indsat som murankre udvendig på kirkens sydmur.
 
 

MARGRETHE LANGES KAPEL
Gennem en smukt forarbejdet og forgyldt smedejernsdør kommer man ind i kapellet. Her er et stort epitafium over Margrethe Lange og Knud Brahe. På et mindre epitafium ses hun sammen med sin første mand, Jens Kaas.
I en montre kan ses en handske og en kyse, som Margrethe Lange (?) havde på i kisten.Begge dele er restaureret af Nationalmuseet.
Efter Braheslægten solgtes Engelsholm i 1727 til Frederik Danneskjold Samsøe. Han påbegyndte restaurering af både kirken og Engelsholm.
Det var ham, der forsynede kirken med orgel, hvad der var ret usædvanligt for en landsbykirke på den tid. Det er det samme orgelhus, som stadig er i kirken, men dengang stod det nede på gulvet i tårnrummet.
 
 

GERHARD LICHTENBERG
Den næste ejer af både Engelsholm og kirken var Gerhard Hansen de Lichtenberg. Hans ejertid var fra 1732-1754.
Det er stort set hans kirke, vi ser i dag. Sit nuværende udseende fik kirken ved en omfattende restaurering i 1975, hvor den blev ført tilbage til de gamle farver fra 1700-tallet. På lågerne er det den originale maling, som er afdækket.
De Lichtenberg påbegyndte straks en omfattende restaurering og ombygning af både kirke og slot.
Han fornyede delvis murene, hvælvede skibet og forsynede såvel kirken som Engelsholm med de karakteristiske løgformede kupler. Lignende kupler kan ses på mange af de kirker, han ejede. (Man fortæller, at han kunne ride på sin egen jord fra Nørup til Horsens.)
Alt inventar i kirken blev fornyet. Orglet blev flyttet op på det nyindrettede pulpitur, og facaden blev forsynet med de Lichtenbergs våbenskjold.
Han havde engageret nogle af datidens dygtigste håndværkere.
Bygmesteren var Nicolaus Henrich Riemann, hvis initialer ses på hvælvingen nærmest koret. Billedskæreren var Jens Jensen, og kirkens mange billeder tilskrives maleren Mogens Christian Thrane.
Disse håndværkere brugte de Lichtenberg til flere af de bygningsforbedringer, han bekostede på sine mange besiddelser.
Indvendig står Nørup kirke med et af landets bedst bevarede barokinventarer.
 
 

INVENTAR
Stilarten må nærmest betegnes som akantusbarok. Det ses tydeligt på de mange udskæringer på bl.a. prædikestol og døbefont, men ikke mindst på altertavlen, som er meget rigt udsmykket med både bemaling og udskæring.
 
 

Alter
Det store midterfelt viser en Golgatascene, derover ses opstandelsen, øverst to engle, der bærer en klode i stråleglans med inskriptionen Jahve på hebraisk. Flere steder på alteret er der inskriptioner, bl.a. under de to søjler, hvor årstallet 1732 står, og desuden de Lichtenbergs og hans hustru Bodil Hofgaards navne. Ude på fløjene ses de fire evangelister.
Alteret flankeres af skrifte- og degnestol, ligeledes med inskriptioner.
 
 

Prædikestol
Ved opgangen og rundt på prædikestolen ses syv dyder, fremstillet ved kvindeskikkelser. Først de tre kristelige: tro, håb og kærlighed, dernæst de fire verdslige kardinaldyder: retfærdighed, klogskab, styrke og mådehold.
Prædikestolen bæres af en figur, som holder en bog i den ene hånd. Men desværre mangler højre underarm og hånd, som muligvis har holdt det attribut, der kunne have identificeret figuren.
Nogle mener, det skal være Moses, da han kan symbolisere overgangen fra den gamle pagt til den ny pagt.
Over prædikestolen på lydhimmelen ses en pelikan, der mader sine unger med sit eget blod. Det menes at symbolisere Jesus, der gennem nadveren giver sit blod til menneskene.
 
 




Døbefonten ved himlens port
Som vogtere mellem kirkens skib og kor står to keruber med flammesværd.
Den romanske døbefont er anbragt i en fontelukkelse lige over for prædikestolen. Også her er anvendt meget udskærearbejde med akantusslyng.
Over selve fonten er en krone med en due under som symbol på Helligånden.
 
 

Herskabsstolen og billederne
På væggen foran døbefonten ses en lukket herskabsstol. Her havde ejerne af Engelsholm deres plads.
Hertil havde de egen adgang fra nordsiden af kirken; denne indgang er bevaret.
Af særlig stor interesse er Mogens Chr. Thranes mange billeder på pulpitur, låger til stolestader og herskabsstol.
Rundt på herskabsstolen i fyldingerne ses malerier, som fremstiller Jesu fødsel og barndom, begyndende inde ved muren med bebudelsen.
På lågerne til stolestaderne er malet pietistiske allegorier (symbolske billeder - påvirket af datidens såkaldte emblemmaleri) med en formanende tekst over hvert billede. Teksterne giver et godt indtryk af datidens stærkt moralske kristendom. På pulpituret er bjergprædikenen illustreret med billeder og tekst.
På den ene af korlågerne ses Nørup kirke afbildet, måske en slet skjult hyldest til de Lichtenberg! På den anden korlåge ses Jakobs drøm.
Skibsmodellen, der hænger over gangen, er orlogsskibet Christian VI
 
 

Våbenskjolde og gravminder
På stolegavlene ses på den ene side de Lichtenbergs navnetræk GHL. Og på modsat side hans hustrus BHG, Bodil Hofgaard.
Flere andre steder i kirken ses de Lichtenberg og hustrus våbenskjolde.
På muren ved herskabsstolen er et epitafium over Chr. de Linde med familie.
Han var Lichtenbergs svigersøn og blev i 1754 ejer af Engelsholm. Han har skænket den ene af kirkens to klokker, og en del af altersølvet er ligeledes en gave fra ham.
Den store sten i gangen op til koret er over Henrik Henriksen, den første præst i Nørup efter reformationen.
Under koret havde Lichtenberg lavet et hvælvet gravkammer til kirkens præster. Men det er nu tømt, og de jordiske rester er ført ud i en fælles grav bag kirken.
På kirkegården er der flere gravminder over tidligere ejere af Engelsholm.
Yderligere information om kirken kan findes i bl.a. Trap Danmark. Desuden har Carsten Bach Nielsen, Otto Norn m.fl. skrevet om kirken.
 
Frithiof Pedersen

Næste side Forrige sideTilbage til Nørup kirkes hjemmeside