Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Kom til gudstjeneste i Ribe Domkirke med kristne fra hele verden

Søndag den 27. januar kl. 14.00 er der fælles gudstjeneste i Ribe Domkirke med migrantmenigheder fra hele Ribe Stift. Kom og vær med i den brogede forsamling

Spredt ud over Ribe stift findes mange forskellige kirker og menigheder. Går man ind til en gudstjeneste en søndag, så vil man ofte finde mennesker samlet, som umiddelbart ligner hinanden – både i folkekirken og i migrantmenighederne. Men der ér stor mangfoldighed i kirken, som bl.a. har til opgave at være ét på tværs af forskelligheder. Dette bliver synligt, når Ribe Stift søndag den 27. januar kl. 14:00 inviterer både lokale folkekirker og stiftets forskellige migrantmenigheder til at mødes til en fælles gudstjeneste i Ribe Domkirke med efterfølgende samvær og underholdning på Katedralskolen. Alle må være med!

Biskop Elof Westergaard er liturg og prædikant ved gudstjenesten, og kor fra bl.a. stiftets burmesiske menigheder medvirker. Efter gudstjenesten er der tid til kaffe, samvær og underholdning for alle interesserede på Ribe Katedralskole i aulaen, Puggårdsgade 22 fra kl. 15-17. Her vil der bl.a. være en unik mulighed for at opleve burmesisk bamboo-dans. Arrangementet er gratis.

Se hele programmet for dagen her.

·         Arrangør: Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg i Ribe Stift i samarbejde med migrantmenigheder fra Ribe Stift og Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift.

 

Del dette: